Måske burde jeg ikke invitere dig

eller i hvert fald ikke lade døren stå åben

når jeg sådan står og læser op

af digte om hjerteblod der flyder

sådan rundt omkring i mit hoved

for du ville jo nok tro

at digtene handler om dig

og ja, de handler om dig

og dig og dig og dig og dig.

Men allermest om dig.

Når jeg sådan skriver

om alt det der var

og endnu mere det

der aldrig blev

vil du helt sikkert tro

det er rettet mod dig

og dig og dig og dig og dig

men det handler faktisk mest om dig

og det der har været

lige siden det allerførste

måske

dengang man skrev breve

til returnering med kryds

for måske

var og er jo altid

mere belejligt end både

ja

og

nej

De grønhårede bornholmske skovbobber(trolde) graver sig hurtigt ned i jorden så snart de hører mennesker. Her var jeg dog kvik nok til at få toppen af hovederne med på billedet

Jeg er en af dem

som er født med havet indeni

og alle de tårer det er skabt af

bølgerne brølene buldrer af

og bundløse dybder så mørke

at kun uopdagede arter lever der

Men lige under overfladen trives fiskene

og lyset spejles i gnistrende glimt

som er havets stjerner

der oplyser mine øjne

Stormvarsel som kun er lidt vind og lidt regn
passer godt til et rumskibs afgang
De overdriver altid om vejret
og jeg opdager det ikke
For her hvor jeg bor blæser det altid