Hafdis øser generøst ud i øjeblikket, som takker. I dag et uddrag fra sketchbogen – noget om at høre:
Man overvejer at høre op med at tale i metaforer
Metaforer har en underlig form og lydens klang bliver mærkeligt umærkelig
Man vil bare sige tingene som de er, for en dag
Sige, at den blå tandbørste altid står med ryggen til i ugens løb. Og at man godt kan lide den måde, Jørgen Leth udtaler ordet KUSSE på. Og uden omsvøb indrømme, at man ikke sover om natten, fordi tanker larmer og livet falder i ruin om ørene på én (den er gal både med ørene og ørerne). Skulle man bare fortælle dem, at man tager piller for at sove og vågne så man kan holde sig et sted midt imellem; altså der hvor man møder rigtige mennesker?
