Ser op på en himmelplet blandt huse
det er lyst endnu
en stjerne blinker til mig
Alle organismens magnetiske poler
suges mod nord
Til lykkens land
der hvor farver råber dag og nat
evigt skiftende evigt skønne
Jeg vil svømme op
og blande blod
med det iskolde juvelfarvede vand
de altid uforudsigelige blå bjerge af is
og grus fra den tusindårige klippe
Op hvor isen knaser og kælver i bjerget
og knitrer i glasset som tusinde perler af luft
Bobler i kroppen
der bliver til ét stort hjerte
og lunger som suger den skarpe luft
mens nattens grønne gardiner gynger over himlen
og strejfer jorden med lette fingre af guld og flere farver
og lader forstå hvad uendelig betyder
Sort himmel pyntes af faldende stjerner
der lander i menneskenes verden
- Kalaallit Nunaat -
hvor de slår rod i sjælen og blomstrer for evigt
