Huset er endestationen i mandens liv
fra da af er alting statisk
Hans liv er komplet, fuldendt, fuldbyrdet
mit er stadig under ophugning, nedrivning, rekonstruktion
I hans bo er alle celler optaget af (re)produktioner
Jeg ved stadig ikke hvor skabet skal stå
Kravler rundt udenpå mandens liv
han er i alle krinkelkroge af mit
Jeg vil være støvet der lægger sig hvor der er ro og fred
dække alle flader
Heldigvis roder han
meget