Immaqa
Måske burde jeg ikke invitere dig
eller i hvert fald ikke lade døren stå åben
når jeg sådan står og læser op
af digte om hjerteblod der flyder
sådan rundt omkring i mit hoved
for du ville jo nok tro
at digtene handler om dig
og ja, de handler om dig
og dig og dig og dig og dig.
Men allermest om dig.
Når jeg sådan skriver
om alt det der var
og endnu mere det
der aldrig blev
vil du helt sikkert tro
det er rettet mod dig
og dig og dig og dig og dig
men det handler faktisk mest om dig
og det der har været
lige siden det allerførste
måske
dengang man skrev breve
til returnering med kryds
for måske
var og er jo altid
mere belejligt end både
ja
og
nej
