Havets Øjne

Jeg er en af dem

som er født med havet indeni

og alle de tårer det er skabt af

bølgerne brølene buldrer af

og bundløse dybder så mørke

at kun uopdagede arter lever der

Men lige under overfladen trives fiskene

og lyset spejles i gnistrende glimt

som er havets stjerner

der oplyser mine øjne

GÆSTEDIGTER Hafdis Isbrandt

Hafdis øser generøst ud i øjeblikket, som takker. I dag et uddrag fra sketchbogen – noget om at høre:

Man overvejer at høre op med at tale i metaforer
Metaforer har en underlig form og lydens klang bliver mærkeligt umærkelig
Man vil bare sige tingene som de er, for en dag
Sige, at den blå tandbørste altid står med ryggen til i ugens løb. Og at man godt kan lide den måde, Jørgen Leth udtaler ordet KUSSE på. Og uden omsvøb indrømme, at man ikke sover om natten, fordi tanker larmer og livet falder i ruin om ørene på én (den er gal både med ørene og ørerne). Skulle man bare fortælle dem, at man tager piller for at sove og vågne så man kan holde sig et sted midt imellem; altså der hvor man møder rigtige mennesker?